Salgsbetingelser
Gældende per 1. januar 2025
Tilmelding og betaling
Uanset hvor du bor, kan du deltage på alle Kulturskolencfls kurser, foredrag, kulturture og oplevelser. Du kan vælge mellem følgende former for tilmelding:
- Tilmeld dig her på hjemmesiden, og betal med betalingskort eller MobilePay. Ved betaling skal du pga. EU-sikkerhedskrav i visse tilfælde bekræfte dit køb med MitID. Læs mere om godkendelse af kortbetalinger her.
- Send en e-mail til cfl@outlook.dk oplys navn, adresse, e-mail og tlf.nr. Vi sender dig herefter en reservationsbekræftelse og en faktura til betaling.
Ved fremsendelse af en faktura med betalingslink/giroindbetalingsnummer, er det vigtigt, at betalingsfristen overholdes af hensyn til oprettelse af holdet. Overskrider du betalingsfristen, kan du uden varsel blive afmeldt holdet.
Din tilmelding er først endelig, når vi har modtaget din betaling. Efter betaling modtager du en tilmeldingsbekræftelse per e-mail. Tilmeldingsbekræftelsen indeholder alle relevante oplysninger om den aktivitet, du har tilmeldt dig. Medmindre der sker ændringer vedr. aktiviteten, hører du ikke yderligere fra os inden start.
Ved tilmelding til en aktivitet, der allerede har afholdt en eller flere mødegange, kan vi ikke garantere, at du får det fulde udbytte af forløbet.
Tilmelding til venteliste
Hvis et hold er udsolgt, kan du tilmelde dig ventelisten. Hvis der skulle blive en ledig plads inden holdstart, kan vi tilbyde dig en plads på holdet, vil du modtage en reservationsbekræftelse og faktura med betalingsoplysninger per e-mail. Hvis aktivitetsstarten er tæt på, vil vi kontakte dig telefonisk for at få bekræftet, at du stadig ønsker pladsen.Du er ikke forpligtet til at tage imod tilbuddet om en plads på holdet, selvom du står på ventelisten.
Kursuspris og reduceret pris
Pris for deltagelse i vores aktiviteter er anført ud for de enkelte kurser og foredrag.
Materialeudgifter m.m.
Eventuelle ekstraudgifter til bøger og andre materialer i forbindelse med undervisningen kan forekomme. Denne ekstra omkostning afholdes af deltagerne, medmindre andet fremgår af kursusbeskrivelsen.
Kursusinformation sendes per e-mail og sms
Ved tilmelding giver du automatisk samtykke til, at Kulturskolencfl og undervisere må kontakte dig i forbindelse med din deltagelse på holdet via brev, e-mail eller sms. Det kan være kursusinformationer som f.eks. påmindelser eller aflysninger.
Afmelding og tilbagebetaling
Hvis du ønsker at annullere din tilmelding, kan tilbagebetaling ske indtil 14 dage før aktivitetens planlagte start/første mødegang – dog vil din tilbagebetaling blive fratrukket et administrationsgebyr på 75 kr. per tilmeldte hold.
Er der mindre end 14 dage til start, er tilmeldingen bindende – uanset årsag – og din betaling kan ikke refunderes.
Kan et hold ikke etableres, f.eks. på grund af for få tilmeldinger, returneres hele din betaling.
Følgende berettiger ikke til delvis eller fuld tilbagebetaling:
- ændring af undervisningssted
- ændring af underviser
- aflysninger pga. undervisers sygdom eller lign.*
- lokaleaflysninger*
*Kurset forlænges så vidt muligt tilsvarende i sidste ende af forløbet.
Omlægning af undervisning
Vi forbeholder os til enhver tid retten til at omlægge undervisningen, f.eks. flytte lokale eller undervisningssted, afholde undervisningen med en vikar ved sygdom osv. I tilfælde af, at vi bliver nødt til at nedjustere deltagerantallet på holdet, prioriteres deltagerne efter betalingsdato. En omlægning af undervisningen berettiger ikke til delvis eller fuld tilbagebetaling.
Fortrydelsesret
Køb af kurser, foredrag og lignende hos Kulturskolencfl er ikke omfattet af fortrydelsesretten (jf. forbrugeraftalelovens §18, stk. 2 - nr. 12).
Force majeure
Hvis der er tale om situationer, som vi ingen kontrol har over eller ikke kan forudsige, fralægger vi os ansvaret for ikke gennemført undervisning. Det kan f.eks. være, hvis et bassin lukkes på grund af forurening eller lokaler lukkes på grund af skybrud. I tilfælde af force majeure vil du ikke få reduktion af det indbetalte beløb.
Oplysning om klagemuligheder
En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os kan indgives til Mæglingsteamet for forbrugerklager: Nævnenes Hus.
Privatlivspolitik
Vi tager beskyttelsen af dine oplysninger alvorligt. Når du er deltager eller er kursist hos Kulturskolencfl, behandler vi en række oplysninger om dig og din husstand. Dette er bl.a. navn, adresse samt oplysninger om dine tilmelding.